Header

Tak, fordi du kiggede forbi

Her på siden kan du læse lidt om mig, mit politiske fokus og hvorfor jeg stiller op til Folketingsvalget på Fyn.

Her er også et link til DRs kandidattest, hvor du kan læse mere om, hvad jeg mener og tænker.

Derfor skal du stemme på mig til Folketingsvalget

Med mig som din repræsentant på Christiansborg får du en klar stemme for en ambitiøs og hurtig grøn omstilling. Du får en fortaler for Alternativets værdier.

Hvis jeg bliver valgt ind i Folketinget, vil jeg aktivt arbejde for at Fyn er et attraktivt sted at leve. Jeg ser ikke “by og land” som modsætninger. For mig er by og land forudsætningerne for hinanden.

Mit løfte til Fynboerne er at jeg 10 gange om året vil holde et åbent møde forskellige steder på Fyn. På mødet vil jeg fortælle om arbejdet på Christiansborg samt lytte til deltagerne. Møderne vil være for alle, uanset om man er medlem af Alternativet eller ej.

Læs mere om vores værdier her: Vores værdier

Læs mere om vores politik her: Vores politik

Billede af Birgittes valgplakat

Mine budskaber

Billede af et Å i stof ved vandet

Stop Als-Fyn Broen

Vi skal passe på vores Natura 2000 områder, vi skal derfor ikke have motorvej igennem fx. Svanninge Bakker eller Horne Land. Vi skal heller ikke have Als-Fyn Broen, selv uden motorvej.

For det første vil selve anlæggelse have et meget højt klimaaftryk, hvilket vi ikke kan tillade os med den viden vi har om klimaet i dag. Vi kan ikke blive ved med at ignorere den viden vi har om klimaforandringerne.

Dernæst vil anlæggelsen af en bro mellem Als og Fyn for evigt ændre Faaborg-området betydeligt. Jeg tror ikke at dem der vælger at bosætte sig i Faaborg, vælger Faaborg for et liv i overhalingsbanen. Faaborg er en af de mange byer i Danmark, hvor det handler om at leve det gode liv på landet.

Land & By

Land og By er forudsætningerne for hinanden. Hvad ville Assens, Kerteminde eller Faaborg være uden Odense? Og hvad ville Odense være uden Aarhus eller København?

I Alternativet kæmper vi ikke før at flytte kutlurmidler fra byerne til landet. I Alternativet kæmper vi for at øge kulturmidlerne, så der bliver flere midler udenfor byerne.

Det gode liv skal kunne leves uanset om man bor i byerne eller på landet.

Broderi af plante
Billede af et hæklet Å

Den Grønne Dagsorden

Vi kan ikke satse på, at teknologien kan løse klimaudfordringerne i fremtiden. Det ansvarlige er at handle nu og på den måde gøre det attraktivt at udvikle teknologi til at løse udfordringerne.

Det farlige med hockeystavsløsningen er at regningen kan blive meget dyr for vores efterkommere. Lykkedes det ikke at udvikle teknologi der kan løse problemerne i fremtiden, vil det blive meget værre end vi oplever lige nu med høje priser på el og fossile brændstoffer. Derfor skal vi sætte ind med alle midler vi har til rådighed i dag.

Ved at handle på klimaudfordringerne i dag, flader vi udgiften for borgerne ud over en længere periode og efterlader ikke en stor regning til vores efterkommere.

Et Samfund uden Stress

Vi bekæmper ikke karakterræs, præstationskultur og angst gennem flere karakterer. Jeg vil arbejde for at vi får færre tests og mere fokus på den enkelte studerendes læring og udvikling. Alle kan noget, men vi kan ikke alle være lige gode i alle fag. Man kan godt blive en bestsælgende forfatter og være ordblind på samme tid.

Jeg vil også arbejde for at nedlægge jobcentrene som de er i dag. I stedet skal et jobcenter være et sted hvor man frivilligt tager hen for at få hjælp til at komme på arbejdsmarkedet eller hvis man har brug for at komme videre og blot har brug for nogle nye kompetencer for at kunne søge nye udfordringer.

I dag bruger vi 13 milliarder kroner om året på jobcentrene. Ved at fjerne rådighedspligten vil vi kunne spare en god del af disse penge og bruge dem langt bedre i vores samfund. Fx. på psykiatrien.

Billde af et Å med en skateboarder i baggrunden
Billede af et Å

Psykiatrien

Ifølge Ugeskrift for Læger vil det koste 4,5 millarder kroner om året at få en velfungerende psykiatri. De penge ønsker jeg at hente i jobcentrene.

Udover de 4,5 millarder kroner om året, vil det koste koste en engangsudgift på 3,5 milliarder kroner. Det vil tage nogle år at udbygge kapaciteten i psykiatrien, derfor vil en del af de 4,5 milliarder kroner gå til anlæggelse i de første år.

Der skal investeres i psykiatrien. Det skal være slut med små udspil, der løser de udfordringer i psykiatrien der omtales i medierne. Det er som at slukke en ildebrænd med et glas vand. Derfor skal vi lytte til fagfolkene og følge deres anbefalinger. Også selvom det koster 4,5 milliarder kroner om året.

På samme tid er det vigtigt at vi forebygger i vores samfund. Vores samfund skal ikke skabe patienter til psykiatrien. Derfor er det så vigtigt at vi får et samfund uden stress.

Læs mere om mine budskaber her

Lidt om mig som person

Jeg hedder Martin Kjærulff, er 44 år.

Jeg er født og opvokset i Faaborg samt Diernæs, en lille landsby lige udenfor Faaborg. Jeg bor i dag i Emdrup, i København.

Min tilknutning til Faaborg er fortsat stor, da min familie og mange af mine venner fortsat bor i Faaborg-området.

Jeg har gået på Svendborg Handelsskole, Svendborg Handelsgymnasium.

I dag arbejder jeg indenfor IT, hvor jeg arbejder med alt fra programmering til IT-suppport.

Jeg er medlem af Bispebjerg Lokaludvalg for Alternativet. I Bispebjerg Lokaludvalg arbejder vi med høringssvar samt uddeling af lokaludvalgsmidler. Lokaludvalgsmidler er en slags borgerbudgetter, hvor lokaludvalget understøtter lokale aktiviteter.

Jeg har aldrig taget kørekort, og ved derfor alt om hvor træls den offentlige transport er på Fyn.

Se også

Alternativets Folketingskandidater - Se hvem der ellers stiller op på Fyn samt i resten af landet.

Alternativets Politik - Læs vores politik

Politiske Resultater - Se hvad vi har opnået af resultater i Folketinget

Kalender - Se hvad der sker i Alternativet for tiden

Kontakt

Skriv til mig via Messenger eller

Du er også velkommen til at følge mig på Facebook